Hop til indhold

Indlæg skrevet af aholmpetersen

18
okt

Nyt samarbejde mellem IBM og brugergruppen DanNotes: Certificering til halv pris

     Det er min store fornøjelse her at præsentere nyt samarbejde med DanNotes, hvor IBM Lotus produktcertificering tilbydes til halv pris.

DanNotes en ikke-kommerciel dansk brugergruppe for virksomheder og organisationer der anvender Lotus Notes og relaterede teknologier.

Brugergruppen afholder typisk seminarer 2 gange årligt hvor relevante emner og erfaringer bliver præsenteret og diskutteret.

Næste DanNotes Seminar foregår 23.-24. November og her tilbydes medlemmer bl.a. en forrygende mulighed for Lotus certificering til halv pris.

Interesseret? …se mere på www.DanNotes.dk

Med venlig hilsen

Anders Holm Petersen

3
aug

Ny Lotus chef i Danmark

Kære kunder, partnere og kolleger. Velkommen tilbage fra sommerferie.

Som den skarpe læser vil have bemærket, har vi brugt sommerferien til en mindre rokade.

Pr 1. juli har jeg overtaget ansvaret for IBM Collaboration Solutions, aka IBM Lotus, efter Asger Klindt.

Jeg er ikke helt ny i butikken. Siden 1996 har jeg arbejdet med udvikling, rådgivning og salg af Lotus løsninger – mit blod er altså Lotus-gult.

Gennem årene har jeg oplevet Lotus-løsningerne udvikle sig fra at være centreret omkring få produkter, som Lotus Notes v.3 og Lotus SmartSuite, til i dag at udgøre en bred suite af løsninger inden for genren Social Business & Collaboration.

Området er i rivende udvikling og der er i dag en bred anerkendelse af, at virksomheders anvendelse af ‘collaboration’ løsninger giver konkurrencemæssig fordel.

Jeg er overbevist om at vi kun har set toppen af isbjerget for potentialet i ‘collaboration’. De nuværende løsninger på markedet forbedres i stadig accelererende takt, og virksomhederne og deres medarbejdere/partnere/kunder vil komme til at opleve hidtil usete muligheder for udnyttelse af resourcer og optimering af måden der drives forretning.

Jeg ser frem til at samarbejde med jer – kunder, partnere, kolleger – om at udnytte og udvikle IBM’s collaboration løsninger til nye højder.

Anders Holm Petersen
Country Manager ,  IBM Collaboration Solutions

4
maj

Er din laptop langsom…?

Fik langt om længe taget mig sammen til at kontakte vores helpdesk for at beklage mig over  min Lenovo X200′s langsomme tempo.  Efter kort troubleshooting har den nu fået helt nyt liv.

Det viser sig, at der er en fejl i Power Manager softwaren som får min laptop til at køre med 1/3 kraft selvom den er sat til Maximum Performance. Dette fremgår bl.a. når man kigger på clock frekvensen i System Properties. Her fremgår det, at den kører 789Mhz.

Løsningen er nem. Åbn Power Manager…

Skru ned for performance, og skru derefter op igen. Herefter kører maskinen med fuld clock frekvens.

Ved hurtigt tjek med min sidemand (kvinde) viste samme problem at gøre sig gældende på hendes Lenovo T400.

Min laptop er nu blevet 3 gange hurtigere, og jeg forventer naturligvis nu at kunne holde fyraften inden frokost ;-) .

Det var dagens nørd-tip fra en Lotus sælger. Giv gerne en kommentar på dette blogindlæg, hvis du oplever samme problem på din egen laptop.

/Anders Holm Petersen

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 261 other followers