Nedenstående er en oversættelse af brugerkommentaren til videoen:

“Flere og flere virksomheder leder efter nye måder hvorpå de kan engagere deres medarbejdere og skabe større produktivitet. Mange af disse virksomheder har brugt Microsoft Sharepoint i snart et årti. Faktum er, at selvom Sharepoint er implementeret mange steder, så er Microsoft Sharepoint 2010 utilstrækkelig, når det kommer til Social Business initiativer (Knowledge Management, Enterprise 2.0, etc.). Innovation på internettet har ændret de accepterede brugerparadigmer for de værktøjer vi bruger til at dele viden og finde eksperter, som kan dele deres viden med os. Sharepoint er ikke up-to-date, når det  kommer til ovenstående aspekter. Microsoft vil ikke have flere muligheder for at ændre de mange problemer i Sharepoint, før lanceringen af den næste version af Sharepoint i 2014. Der er derfor en god chance for at dine Social Business initiativer enten vil blive en succes eller en fiasko inden 2014. Det er tid til at bevæge sig fremad og tage et seriøst kig på en hensigtsmæssig Enterprise Social Business platform – IBM Connections”

//Oliver Adan Nyrop-Larsen

Mange ledere køber disse teknologier, fordi de angiveligt forøger produktivitet, stimulerer innovation og skaber større deltagelse. Det har dog, for nogle virksomheder, vist sig svært at se fordelene ved disse teknologier.

Det kan være en stor opgave at få ansatte til at tilpasse sig disse samarbejdsteknologier og på samme tid få ansatte til at ændre den måde de arbejder på. Men hvorfor er det så svært at implementere disse teknologier ordentligt? Og hvad kan man gøre for at gøre processen hurtigere og skabe større produktivitet i din organisation?

For at kunne forstå udfordringerne ved at bruge samarbejds, eller social software i en organisation, er det vigtigt at overveje de tilsvarende teknologier, som man bruger i privatlivet. Tænk på hvordan vi bruger Facebook, Twitter, LinkedIn og alle de andre social software teknologier. Alle disse har visse ligheder:

• Vi bliver som regel inviteret til at deltage af folk vi kender og stoler på

• Der er visse ting vi gerne vil gøre med dem vi interagerer med, fx dele billeder, være opdateret med hvad de laver, eller skabe et personligt ry

• Vi får noget igen ved at deltage: råd, praktisk information, et netværk vi kan bruge i hårde tider, eller se andres billeder og høre deres nyheder.

• Vi har kontrol over hvem der ser vores information

• Applikationerne er intuitive – man behøver ikke træning

I modsætning til ovenstående, har social software i organisationen en helt anden kulturel kontekst og funktion.

• Vi bliver instrueret i at bruge det af en autoritet, i modsætning til venner

• De fleste af de ting vi får løn for at lave, kræver ikke viden eller input fra de fleste andre i netværket

• Man kan få en følelse af at man ikke får noget igen ved at dele en idé eller et forslag

• Vi har ikke kontrol over hvem der ser vores informationer og en meget lille idé om hvad de bruger informationen til

• Ofte er softwaren ikke specielt attraktiv og kræver en manual for at komme igang

Disse forskelle er kernen af integrationssproblemet. Personlige sociale applikationer er håndsyede til de aktiviteter, som mennesket allerede er interesseret i at bruge. De giver også brugeren en følelse af kontrol og valg(selvom man ikke nødvendigvis har det)

Virksomheders tilgang til dette, i modsætning til ovenstående, er ofte:

• At investere i teknologi, uden at have en klar plan for hvordan det skal bruges

• Ikke at tilpasse teknologien til relevante arbejdsprocesser

• At forvente ansatte til at samarbejde inden for gamle organisationsmodeller og tilgange

• At ansatte vil bruge teknologien bare fordi  ledelsen har bedt dem om det

Disse tilgange skaber dårlig integration eller ikke-optimal brug af samarbejdsværktøjer i virksomheden. Enten vil folk ikke bruge teknologien, eller også vil det ikke have indflylse på de resultater der tæller: produktivitet, innovation og deltagelse.

Ligemeget hvor udfordrende det kan virke, så er samarbejdsværktøjer kommet for at blive. Over de næste par år, vil vi se en større og større brug af disse sociale værktøjer – fordi når disse bliver brugt ordentligt, skaber de en helt anden form for performance. Hvis du ikke bruger disse samarbejdsteknologier, så gør din konkurrent – og det er ikke et tog, som venter på dig!

Men hvordan kan du så være sikker på at din organisation er med på ideen og samtidig har det niveau af deltagelse, som gør en forskel for produktivitet, kreativitet og samarbejde? Sørg for at social media på din arbejdsplads, har de samme karakteristika, som social media har i dit privatliv.

• Strategi – et klart formål
• Teknologi – designet omkring brugeradfærd
• Organisation – understøtter nye strukturer og aktiviteter i virksomhedens arbejde
• Personlig deltagelse – en katalysator for individuel indsats, som er diskret

Læs hele artiklen her: Why do we use Social Media in our personal lifes – but not for work?

//Oliver Adan Nyrop Larsen

Virksomhederne nu til dags, bliver mere og mere sociale. Om det så er på Facebook, chatten eller på din virksomheds intranet. I denne kontekst er det en typisk fejl at se udadvendte mennesker, som dem der bidrager med mest i disse netværk, uden nødvendigvis at tænke over hvordan indadvendte mennesker, kan bidrage med noget. Mange har en opfattelse af at indadvendte mennesker er for generte til være sociale, om det så er i det virkelige liv eller på de sociale netværk. Men er det sådan det hænger sammen?

Vi arbejder i virksomheder, hvor vi gerne vil vide hvad vores kollegaer mener og laver, og hvor man samtidigt måler ansatte på hvordan de bruger sociale netværk. Så er det vigtigt at man er god til at aktivt udnytte de sociale netværk, og har man en fordel, hvis man er udadvendt?  Og i forlængelse af dette, skal en indadvendt person så gå imod sin natur, for at kunne arbejde i nutidens meget samarbejdende miljø?

En indadvendt foretrækker at være i lavt-stimulerende miljøer, hvor der ikke er så meget larm, mindre støj og mindre action. Mange mennesker tror at, hvis man er indadvendt, så er man antisocial, og det er en misforståelse. Man er bare social på en anden måde, og vil hellere sidde 1-on-1 med en god ven, end at sidde til en stort fest med en masse fremmede.

Spørgsmålet er så, hvorvidt de sociale medier ikke bare er en samling af fremmede? Og hvad skal en indadvendt gøre, nu hvor en social virksomhedsmodel er blevet vigtigere og vigtigere i moderne virksomheder?

Det er vigtigt at man accepterer og forstår forskellene mellem indadvendte og udadvendte. Indadvendte er som regel mere refleksive, hvilket betyder at de gerne vil gennemarbejde deres tanker og ideer inden at de formulerer sig. Oftest vil de gerne anskaffe en masse information, før at de starter en dialog. De foretrækker også at gøre ting i et langsommere og mere målrettet tempo. Ledere, som foretrækker at arbejde i et højt tempo, kan blive frustrerede over dette, men i det lange løb er det faktisk de introvertes eftertænksomhed, som kan sparer tid, eftersom at de er fremsynede og undgår problemer, som hurtigt arbejdende ansatte kan skabe.

Måske er det indadvendte, som kan undgå problemerne ved at have en løs finger på aftrækkeren, når det kommer til tweets, Facebook opdateringer eller updates på jeres intranet. Det kan godt være at de ikke skaber meget opmærksomhed, men de er mere effektive i social networking.

I sociale netværk, bør indadvendte presse sig selv til at udvide deres sociale netværk, men på en mere stille måde. De foretrækker at have få kvalitetsrelationer og er villige til at investere mere i disse forhold.

Den nye social media tidsalder, har givet ældre ansatte nye ansvarsområder. Det er derfor nødvendigt, at man i ledelsen, er god til at motivere og opfordre ansatte, til at være aktive på de sociale medier. Ansatte skal forsikres om at det de gør, har betydning.

De sociale medier har en plads til alle, det er bare vigtigt at man som virksomhed, respekterer de forskellige måder at gribe dem an på, og leder sine ansatte på den rigtige vej.

Inspiration kommer fra: What’s an introvert to do? af Debra Donston-Miller

//Oliver Adan Nyrop-Larsen

I min dagligdag dukker der mange sjove henvendelser op, som sikkert kommer til mit bord, fordi jeg er en gammel IBM medarbejder – og her mener jeg altså gammel på alle måder. Specielt fik jeg en henvendelse i sidste uge, hvor man tydeligt kunne fornemme  historiens vingesus.
Der er en kunde, der er blevet henvist til mig: “Jeg har en række filer, jeg ikke kan åbne – kan du hjælpe?”. Nu er det  ikke lige min opgave, men som et venligt menneske er svaret “lad mig prøve – hvad er det for nogle filer, der er tale om?”
Kunden: “Det er en række .lwp filer …”

Og her er det så, at jeg kan mærke historiens vingesus – den filtype var noget vi brugte indtil cirka år 2000 – nærmere betegnet i Lotus SmartSuite! Det er faktisk ikke så svært endda – man kan faktisk finde et lille tool til netop dette lige her:
ftp://ftp.lotus.com/pub/lotusweb/product/smartsuite/  hvor filen Kvlotus.exe skal hentes – så er den klaret. En glad kunde og hurtig service.

Hvad jeg derimod finder langt mere tankevækkende er, at der findes information og filer rundt omkring af ældre karakter, som stadig har værdi i dag. Udfordringerne omkring disse filer er altså ikke bare at finde dem igen, men også at finde det rigtige værktøj til filerne.
Her kommer jeg så til at tænke på en observation fra Jens Mikael Jensen – en god kollega – som kort fortalt forklarer problematikken på denne måde:
“Jeg sidder lige og skriver min ønskeseddel med min fine kuglepen … Så er der så gået et år og jeg vil opdatere min ønskeseddel; så jeg skriver videre – MEN er jeg så virkelig nødt til at finde min kuglepen frem igen, hvorfor kan jeg ikke bare bruge en blyant denne gang?”

Kigger jeg mig omkring er det vist ikke en ukendt problematik, jeg har jo været igennem det samme bare med lagringsmedier – kassettebånd, CDer, DVD’er (ja, jeg ER gammel).

* Så hvordan klarer du denne lille udfordring både  derhjemme og på arbejde – for nogle ting har det jo med at skulle gemmes ?

//Bo Falkenberg

Hønen eller ægget – hvad kom først?
Her kan man jo virkelig kaste sig ud i en rigtig lang teoretisk diskussion ….
Jeg vil bare bruge dette udsagn, som udgangspunkt til at filosofere lidt over, hvordan det der med brug af IT egentlig foregår i den virkelige verden, dvs. derude i virksomhederne – hos brugerne; måske endda hos dig.

Jeg har i den seneste tid været aktiv lytter hos forskellige kunder og  med deres forskellige brugere – og det slår mig, at en gang i mellem kan der være rigtigt langt fra den ene ende af huset til den anden.
IT afdelingen er jo sat i verden for at understøtte forretningen og hjælpe brugerne – og i IT afdelingen udvælger man værktøjer og metoder, med formålet  (naturligvis) at få den bedste løsning til brugerne og til den bedste pris; som opfylder kravet – at støtte forretningen.

Men en gang imellem kan det forekomme mig, at selv om man nu faktisk har stillet en masse gode værktøjer tilgængelige for forretningens brugere, så:
1. Ved de ikke de er der?
2. De forstår ikke at bruge dem?
3. Kan ikke se hvordan – eller hvorfor de skal ændre måden at arbejde på?
4. Er lidt bange overfor hvad det nu lige er for noget?
5. De vil have noget helt andet – “bare fordi”…

Nye, andre og flere løsninger – er nok ikke altid sagen – i hvert fald ikke for den enkelte bruger, som “bare” prøver at gøre sit job godt nok….  selvom løsningen er nok så god, virker lækker og sikkert kan løse hele opgaven på den halve tid.
Jeg kan også se, føle og høre alle disse argumenter både i min egen organisation og i vores virksomhed som helhed.

Men hvad skal der så egentlig til, for at vi sikrer, at vi som IT ansvarlige er fremsynede nok til at hjælpe vores brugere ?  Hvordan påbegynder vi de små ændringer i adfærden, som kan være starten på både at klare flere ting – med bedre resultat – og måske oven i købet sjovere ?

Hvordan griber I denne opgave an? Hvad kommer først hos jer – hønen eller ægget??

//Mona Hakansson

Der kommer flere og flere beviser på at sociale intranet giver positive resultater til organisationer. McKinseys Social Business undersøgelser, som tidligere er blevet nævnt her på bloggen, har vist hvordan Social Business har skabt større markedsandele, samt en masse andre positive resultater for virksomheder. Undersøgelser fra MIT og Aberdeen Group, har derudover vist at produktiviteten hos ansatte bliver forøget med brug af sociale intranet.

Der er dog et ret højt antal af virksomheder, som ikke bruger sociale værktøjer på deres intranet. Kun 28% af ansatte, vurderer deres samlede tilfredstillelse på deres sociale intranet, som positivt eller meget positiv.

Det kan altså konkluderes, at virksomheder kaster penge ud af vinduet af 2 grunde:

1. De har ikke implementeret social media bag deres firewall

2. De har installeret visse sociale værktøjer, men har ikke sikret at disse værktøjer bliver brugt på den mest optimale facon

En ny undersøgelse fra APCO Worldvide og Gagen MacDonald, viser endnu flere fordele ved at bruge sociale intranet, men viser også én gennemgående fejl i de fleste organisationer – dårlig lederevne, når det kommer til at implementere interne sociale medier.

Fordele ved brug af interne sociale medier

De fleste ledere forstår ligningen mellem organisationens andel af højt motiverede ansatte og vækst i markedsandele. Derfor brugere ledere penge på at motivere og engagere deres medarbejdere.

Ifølge APCO undersøgelsen, har virksomheder med et højt brug af interne sociale medier, flere motiverede ansatte. Der er dog også andre fordele:

• Ansatte hos virksomheder, som bruger interne sociale medier hensigtsmæssigt, har lavere risiko for at forlade deres arbejdsplads, i forhold til virksomheder som ikke bruger det ordentligt. Derudover, er der større chance for at disse medarbejdere vil anbefale deres virksomhed til andre. 58% sagde i undersøgelsen, at de hellere vil have en arbejdsplads, som bruger sociale medier (rapporten viser også at 2/3 af universitetsstuderende spørger ind til en virksomheds social media politik til jobsamtaler, og 56% sagde at de enten ikke ville arbejde for en virksomhed som blokerer brugen af social media, eller prøve at gå uden om blokeringen).

• 60% af de adspurgte mente at social media er et håndgribeligt bevis på at de arbejder for en innovativ virksomhed. Derfor er der også større chance for at disse ansatte vil være ambassadører for virksomhedens brand og omdømme.

• Ansatte hos virksomheder, som bruger social media godt, har også større sandsynlighed for at anbefale virksomhedens produkter, have tillid til deres arbejdsgiver i retssager eller kriser, købe aktier i virksomheden, eller støtte de statspolitikker, som virksomheden støtter.

• 61% af ansatte sagde at deres virksomheds social media værktøjer, forbedrede samarbejde med deres kollegaer på tværs af store geografiske områder.

Se denne video for at få en idé om hvad interne social media værktøjer kan gøre for DIN virksomhed!

Ovenstående er fra artiklen: Study proves internal social media engages employees

//Oliver Adan Nyrop-Larsen

Nedenstående video giver et indblik i hvordan Social Business kan være værdifuld for dine Human Resources aktiviteter. Sandy Carter, IBM, belyser 3 Social Business faktorer, som kan bidrage til dine HR aktiviteter

Rekruttering og Talent Management: De fleste Fortune 100 virksomheder bruger eksterne sociale værktøjer, som Facebook og LinkedIn til at rekruttere nye talenter.

Morale og medarbejdertilfredshed: Nogle virksomheder bruger Social Analytics til at forstå ansattes reaktioner og holdninger ved at analysere interne communities. Dette kan derefter bruges i HR ledelsen, til at forstå de holdninger medarbejderne i organisationen har til de forskellige aktiviteter i organisationen.

Social Collaboration og Ressourcedeling: Mange HR afdelinger er ansvarlige for ressourcedeling og arbejde på tværs af grænser og siloer – nu kan man bruge et socialt intranet til at lede efter eksperter og information

Det er derudover blevet påvist, af McKinsey, at HR afdelinger med sociale kapaciteter forøger hastigheden for at finde information med 30% og potentielt har en 10% reducering af omkostninger ved at finde ekspertisen i organisationen.

Som Luis siger – “My suspicion is that by 2012 we will be stop talking about all this social stuff and will just call it work.”

//Oliver Adan Nyrop-Larsen

Dette indlæg er ikke fokuseret på Social Business, men på et af IBMs nye og spændende patenter.

Hvis du kunne planlægge din kost, så at du tjente penge hver gang at du valgte en salat fremfor en burger, ville du så vælge salaten?

IBMs super opfinder, Michael Paolini, mener at en real time belønning for at spise sundere, vil ændre menneskers spise adfærd og skabe et sundere samfund. Paolini siger at ideen blev skabt, så den kunne blive implementeret på forskellige måder, alt afhængigt af et segments behov. Ideen er at projektet skal igangsættes med forsikringsselskaber, din slankegruppe eller din arbejdsgiver. For at programmet for alvor kan virke, skal det være frivilligt og der skal skabes tillid mellem dig og andenparten.

Ideen blev skabt da Paolini var på restaurant med sine kollegaer. De blev enige om at de alle havde taget en del på inden for det sidste stykke tid – og når man er en computernørd, så finder man en elektronisk måde at løse problemet på, i stedet for at gå i motionscenter.

Ideen er baseret på Ivan Pavlovs handleteori. Systemet finder information om din krop, din motion, og hvad du spiser – med øjeblikkelig feedback. Systemet kan også bruges til at regulere kosher kost, eller hjælpe vegetarer og mennesker med allergier.

Ideen for projektet udsprang fra bilen – Honda Insight. Bilens software fortæller dig hvor mange kilometer du får på literen, og giver chaufføren mulighed for at se hvor meget accelerering eller bremsning har indflydelse på deres kilometer/liter. Denne software giver øjeblikkelig feedback og er meget effektiv, når det kommer til at ændre menneskers kørevaner.

Paolini og Co. mente at de kunne lave det samme system med kost. Derfra kom ideerne til de 2 incitamenter – pengepræmier, samt at udgive sine resultater til sociale netværk, hvor man øjeblikkeligt får feedback på sine vaner.

Så hvordan virker det i praksis?

Ideen er at man melder sig frivilligt til at få en tredjepart involveret i at ændre sin adfærd. Dette part kan være dit forsikringsselskab eller din arbejdsgiver. Denne tredjepart skal derefter opsætte nogle kriterier, så at systemet har noget at evaluere den frivilliges fremskridt ud fra.

Incitamenterne skal baseres ud fra hvad deltagere mener er belønnende. Det er nemlig blevet bevist at belønninger ikke nødvendigvis behøver at være store summer af penge, men at selv det mindste beløb har indflydelse på hvad folk spiser.

Softwaren giver også brugeren mulighed for at scanne retter på et menukort, og derefter sammenligne, baseret på din personlige data, hvilken ret der er bedst for dig at spise. Softwaren kommer også til at kunne indbetale beløb direkte til din bankkonto. Du får måske 50 ører for at vælge en sund dressing, men du får intet for at vælges pommes frites. Det bliver derfor øjeblikkelige beslutninger omkring din sundhed, og når du så tager et valg om hvad du vil spise, afslutter softwaren betalingen til din konto.

Det revolutionerende ved softwaren er at du bliver belønnet for at være sund, i modsætning til mange forsikringer, som koster flere penge jo ældre du er. Derudover vil denne software give os et langt større indblik i hvordan kroppen fungerer. Hvis patentet bliver en success, vil vi kunne indsamle helt ekstreme mængder data om vores kroppe.

IBM har ikke planer om at lave et produkt ud af denne software. Patentet, og andre lignende patenter, bliver lavet med henblik på at blive solgt som licencer.

Ovenstående er fra artiklen: New IBM Patent Allows Licensees to Incentivize Good Eating Habits

//Oliver Adan Nyrop-Larsen

Vores Social Business Evangelist, Sandy Carter, har netop været på besøg hos regeringen i USA.

Men hvordan bruger man Social Business i en regering? jo, man kan bruge Social Business til at skabe bedre relationer mellem indbyggere, skabe social tillid, opbygge netværk mellem de forskellige institutioner i regeringen,  bruges til design af sikkerhed, samt analysere på de data man har.

For det første bliver Social Business, i regeringssammenhæng, brugt til at skabe fælles mål og kultur. The USDA(Unites States Department of Agriculture)bruger hver dag Social Business, til at informere ansatte og medlemmer om hvad der sker rundt omkring i landbrugsverdenen. De bruger altså deres kultur og mål til at skabe en Social Business strategi, og derved skabe kontakt til hinanden.

Det andet eksempel er USAs Department of Veterans Affairs, som bruger crowdsourcing til at finde ud af hvilke emner, medlemmer af veteran affairs er interesserede i at få indblik i. Der er en høj grad af transparens, outreach og stabilitet i denne måde at kommunikere på. Ved at lytte til medlemmerne, altså bruge crowdsourcing, skabte de tillid til deres medlemmer. Dette mundede ud i  flere forskellige succesfulde tiltag og arrangementer for veteraner.

Det tredje eksempel handler om Engagement. Til den amerikanske Superbowl, var der mere end 40 forskellige sikkerhedsstyrker, som kommunikerede socialt og derved sørgede for sikkerheden til Super Bowl. De havde de samme emergency operations og brugte social teknologi til at få det hele til at fungere. Utroligt at bruge sociale teknologier til at skabe samarbejde mellem så mange forskellige enheder.

Obama styrede sit omdømme proaktivt, igennem sin Twitter profil. FEMA, Federal Emergency Management Agency,  skabte en risk management plan og brugte denne til at undgå sociale katastrofer.

Social Business i samfundssammenhæng kan altså:

1. Bruges til at skabe fælles mål og kultur i vores samfund

2. Skabe “sociale venner” gennem social teknologi

3. Engagere mennesker på baggrund af oplevelser

4. Skabe netværk via afdelingens processer

5. Et design for sikkerhed, omdømme og risiko

6. Analysere dine data