Skip to content

17. januar 2012

2

IBM har skabt en e-mail-fri mand

af Lotusdk
luissuarez

Luis Suarez valgte for nogle år siden, at prioritere andre kommunikationsforme frem for e-mail software. Hans kollegaer i IBM, så det som forkert, eftersom at IBM er en af verdens førende leverandører inden for e-mail software.

Suarez blev, som de fleste af os andre, bombarderet med ca. 40 e-mails om dagen. Dette blev for meget for Suarez.For 4 år siden arbejdede Suarez i IBMs BlueIQ Social Media Team, hvor han hjalp IBM sælgere med at forstå social media. Suarez fik hurtigt et ry, som værende en social media stjerne. Hans medarbejdere ville gerne lære mere om hvordan man brugte social media, hvilket betød at han konstant fik e-mails, som han skulle bruge tid på at svare på.

Dette nåede til et punkt, hvor Suarez ikke kunne overskue at bruge så meget tid på at besvare e-mails om de samme ting. I februar 2008 stoppede han med at sende e-mails. Han slettede ikke sin inbox, som han stadig tjekker hver dag, hvilket tager ca. 2 minutter af hans dag. Han bruger den dog kun til private one-on-one samtaler. For det meste, når Suarez får e-mails, svarer han på de sociale medier, og anbefaler folk at gøre det samme – enten på Twitter, Google+ eller på IBMs interne sociale netværk, Connections. Idéen er at hvis hans kommunikation er åben, så skal der bruges mindre tid på at kommunikere.

Der er ikke mange som Suarez derude, men han repræsenterer tech-verdenens gradvise bevægelse væk fra e-mail, og i stedet over til de sociale netværk. For mange andre er e-mail inboxen blevet udskiftet med Twitter og Facebook. Facebook har introduceret en e-mail inbox, for at opmuntre de mere end 800 millioner brugere til kun at kommunikere via deres site. Selv en old school tech gigant, som IBM, bevæger sig i samme retning

Selvom Suarez er IBMs forbillede for ikke at bruge e-mail længere, indrømmer han dog at en inbox og carbon copy aldrig vil gå helt væk. Dog føler han sig, 4 år inde i sit e-mail-frie projekt, mere produktiv og stort set alt hans arbejde bliver lavet i en arena, som alle har adgang til.

For Suarez, er det ikke bare mere effektivt. Det er en bedre måde at kommunikere på. Hvis man har arbejdet i et corporate miljø, kender man masser af folk der bruger e-mail, som et våben mod deres kollegaer. Ved at have al sin kommunikation tilgængelig, skabte han en ny måde at skabe tillid hos sine kollegaer, ved at være mere åben og transparent.

Derudover har Suarez tabt ca. 25 kg siden 2008, hvilket han til dels takker sin nye tilgang til e-mails på. Eftersom at han ikke bruger så meget tid på e-mails i løbet af dagen, har han nemlig fundet på en masse nye ting han kan lave.

Læs hele artiklen her: IBM gives birth to an Amazing E-mail-less Man

//Oliver Adan Nyrop-Larsen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Note: HTML is allowed. Your email address will never be published.

Subscribe to comments

%d bloggers like this: