Skip to content

15. marts 2012

Desktopvirtualisering behøver ikke koste en formue i hardware

af Lotusdk
komplexit

IBM Business Partner, Komplex IT, har taget initiativet til denne interessante artikel om desktopvirtualisering:

Mange i den danske it-branche har stiftet bekendtskab med desktopvirtualisering (VDI), men ikke alle med lige stort held. Med en ny løsning på markedet er mange af de klassiske udfordringer løst. Det vender jeg tilbage til, for hvad er VDI i det hele taget for noget?

VDI står for Virtual Desktop Infrastructure og kan vel kaldes Terminalserver fase III. På samme måde som med en terminalserverløsning kobler brugerne sig op mod centrale servere i virksomheden, men VDI har blandt andet den helt store fordel, at den enkelte bruger får sin egen individuelle desktop.

Ved at virtualisere sine desktops sikrer virksomheden, at data lagres centralt, men i modsætning til terminalserverløsninger har brugerne mulighed for at anvende USB-enheder, og print er ikke samme udfordring i et VDI-setup.

Fordelene ved en VDI-løsning er derfor mange, men som nævnt indledningsvis har ikke alle haft lige stor glæde af at forsøge sig med VDI.

En lang række offentlige og private virksomheder har gennemført testinstallationer, men i mange tilfælde er udrulningen af teknologien desværre stoppet der. Ofte har det vist sig, at investeringen ikke havde en rentabel ROI, fordi serveren ikke kunne bære så mange brugere som forventet, eller fordi kravet til båndbredde var markant anderledes end først antaget. I andre tilfælde var det applikationerne, som ikke performede helt som ønsket, da de blev testet.

VDI kan have nok så mange fordele, for hvis det ikke giver brugerne den ønskede performance, bliver skiftet en dårlig oplevelse i stedet for en succes. Derfor bør man være meget omhyggelig med at sørge for at der er hardwareressourcer nok til at drive VDI-løsningen.

De markedsledende VDI-teknologier leveres i dag af Citrix og VMware, og jeg var derfor en smule skeptisk, da endnu en producent (Virtual Bridges) meldte sin ankomst. Ville der være plads til endnu en spiller på markedet, og ville løsningen kunne hamle op med de andre producenters teknologier? Efter at have testet Virtual Bridges’ løsning (der i IBM-regi kaldes VERDE version 6.0) er min skepsis dog forduftet totalt.

Hvis vi ser på teknologien med både tekniske og økonomiske øjne, udmærker VERDE sig især i forhold til øvrige VDI-løsninger ved at:

  • VERDE er baseret på sin egen Linux Hypervisor.
  • VERDE kan håndtere rigtig mange brugere pr. server (op til 200).
  • VERDE kan afvikle både Microsoft og Linux applikationer.
  • VERDE har en 100 procent brugbar og effektiv offline-funktionalitet.
  • VERDE har mindre krav til I/O.

Virtual Bridges, som leverer VERDE, er kraftigt støttet af IBM, men teknologien kan også integreres med andre teknologier og afvikles på andet hardware end IBM.

Citrix og VMware markedsfører VDI som en del af en samlet cloud-pakke, som kan nedbrydes i en række delelementer. Konceptet med en samlet pakke med flere delelementer gør imidlertid disse VDI-løsninger vanskelige at implementere.

VERDE er ”kun” et VDI-produkt, der håndterer opgaven med at levere Virtuel Desktops til brugerne, hvilket gør det nemt at håndtere og implementere. Det betyder også, at det er nemt at tilpasse de løsninger, som allerede er implementeret til eksempelvis applikationsudrulning og Asset Management.

VERDE integrerer med andre teknologier og kan afvikles på andet hardware end IBM, men IBM har samtidig teknologier, som kan pakketeres til én løsning med:

  • Netværkskomponenter
  • Monitoreringsværktøjer
  • Password management
  • SSL-kryptering

Samtidig kan du eksempelvis anvende SMS Passcode som 2-faktor-validering. På den måde er teknologien nu også sikkerhedsmæssigt moden til at kunne begå sig på samme niveau som gammeldags terminalserverløsninger og pc’er.

Så har du én gang kigget på VDI-teknologi og er kommet frem til, at den ikke var helt moden og krævede en masse af infrastrukturen for at fungere, så synes jeg, du bør kigge på det en gang til. Som jeg ser det, har du i dag rigtig gode chancer for at komme til en anden konklusion

Af Per LolkPartner i Komplex ITwww.komplex-it.dk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Note: HTML is allowed. Your email address will never be published.

Subscribe to comments

%d bloggers like this: